Myterne er mange, når det kommer til en ægte kreativ – for eksempel fotograf, designer eller Art Director. Det siges, at "folk fra reklamebranchen altid går klædt i sort. De bor i byen på de rigtige adresser, i hjem indrettet på den fede trendy måde. De spiser økologisk, vegansk og handler i Irma. Deres børn bor i smukke børneværelser kun holdt i nordiske lyse farver. De følger livsstilsbloggere og blogger selv om deres fede måde at leve på. De er altid med på de sidste nye trends, og går altid bæredygtigt klædt."
Men er der overhovedet sandhed bag myterne? Måske er det som så meget andet i dag, vi kan ikke længere placere folk i bestemte kasser. Det er tid til at gøre op med den stereotype opfattelse af, hvordan det med ægte kreative mennesker forholder sig.
Jeg betegner mig selv som kreativ. Så kreativ, at jeg har levet af det hele mit voksenliv. Jeg er født på Amager, og har gået i skole på Christianshavn. Siden mine tidlige teenageår har jeg boet på landet. Mit Amagerkanske blev skiftet ud med Sjællandsk, så kaffe blev til kaff og the til tee’e.
Jeg har dog haft et pitstop tilbage i mit gamle hood, Amager, grundet min studietid og et par enkelte crash på Falster og Grønland. Så jeg har oplevet mindre landsbysamfund på godt og ondt - mest godt!
Gennem alle min år på reklamebureau i København har jeg pendlet mellem by og land. Pendlet til og fra arbejde i lang tid, før det var accepteret og alment brugt. Men ærlig fortalt, så har jeg ofte følt mig en smule anderledes, blandt andet fordi jeg var den eneste på bureauet, der var opvokset og bosat på landet. Det var ubegribeligt for folk, at jeg bevidst valgte at pendle så langt hver dag. Men det har aldrig været vigtigt for mig at være bosat på den "rigtige" adresse som for eksempel Frederiksberg eller Østerbro. For mig har det vigtigste altid været det nære, naturen, markerne, dyrene, skoven og fjordene med plads til de store armbevægelser og højt til loftet.
Landet for mig var kontrasten til det travle, og til tider stressende reklamesmarteliv i København. Det fik mig altid ned på jorden igen efter en hektisk dag, hvor der skulle præsteres, så man ikke var den næste, der blev prikket på skulderen med et "Du er ikke fed mere", eller vi har mistet en stor kunde, så nogle i de kreative teams skal fyres. Heldigvis har reklamebranchen være under forvandling i en længere periode, og bureauerne er blevet mere kundevenlige.
På landet skulle ingen facade opretholdes, intet skulle bevises. Herhjemme var jeg private Carina. Carina, der kunne traske rundt i gummistøvler, handle i den lille lokale Brugs og prioritere tid til familien. Jeg kom hjem til min base, til roen og den friske luft. Det var godt for sjælen. På bureauerne bevægede vi os i et andet luftlag end de fleste almindelige danskere, og jeg forstod aldrig helt, hvorfor. I dag er jeg stolt over at kunne sige, at jeg har bevaret begge ben solidt på jorden.
Jeg sætter faktisk en ære i at være helt nede på jorden. Jeg er ikke selvhøjtidelig, og blærer mig sjældent med min faglighed. Jeg er af den opfattelse, at mine kunder sætter pris på, at jeg ikke er en selvfed kreativ, der bliver småfornærmet, hvis mine idéer ikke bliver forstået, eller nærmest taler et uforståeligt sprog, fordi jeg bruger så mange fancy brancheudtryk, at det halve kunne være nok. Jeg har flere gange oplevet at få opgaver lige for næsen af de store bureauer. Hvorfor kan jeg kun gætte om, men jeg tror ikke, det kun handler om, at jeg er billigere! Jeg er ikke for fin til mindre opgaver, og har fuld forståelse for, at nogle gange er der bare ikke det store kæmpe budget til rådighed.
Landet kan desværre også være ret konservativt. På landet skiller man sig hurtigere ud, men jeg har lært at leve med det. Det betyder ikke noget for mig, hvad folk tænker, siger, eller tror om mig. I mindre landsbysamfund er mangfoldigheden og forskellighederne selvfølgelig ikke så store som i storbyerne, og jeg indrømmer, at jeg ikke kunne ånde kreativt, hvis jeg ikke altid søgte nye tendenser og inspiration. Til tider savner jeg det pulserende byliv og vildskaben. Det er blandt andet grunden til, at jeg ofte rejser, netværker meget, og tilbringer tid i København som en slags turist med åbne øjne, der observerer og suger inspiration til mig, uanset om det gælder en almindelig strøgtur, et foredrag, en koncert eller en kunstudstilling.
Konstellationen af land og by gør mig til det fuldstøbte kreative menneske, der hviler i sig selv, og ved, hvad jeg vil.
Jeg tør godt stå ved, at jeg elsker at bo på landet, driver en sund, kreativ business, og bor med min kæreste, min elskede datter, vores høns, kaniner, kat og hund i det lille røde hus med kærlighed, højt til loftet og plads til crazy idéer.
Lever du dit autentiske liv? Det liv, der gør dig glad, og udvikler dig som menneske?
Tør du gå i modsat retning end, hvad der forventes, fordi du ved denne retning, ER det rigtige for DIG?
Blev du inspireret af mit indlæg? Og har du lyst til at dele det med andre, please do!
Kommenter eller skriv til mig anytime, tak 🙂
Læs også: Sådan svømmer man med en søløve på 300 kg.
